Hundetræf

ALLE er velkomne, danske som græske - hunde som mennesker - VEL MØDT!

 
"DET STORE TRÆF" - årligt TRÆF I HOVEDSTADSOMRÅDET

- også kaldet 'Mega træffet'

Det "store" træf hvor vi har deltagere fra hele landet, og besøg af vores kontaktpersoner fra Grækenland, afholdes hvert år den sidste søndag i maj kl. 14:00.

Træffet afholdes ved Storagergård, Gl. Landevej 15, 2620 Albertslund - Se på kort

 

Efter en længere pause, er der nu endelig mulighed for at komme til minitræf på Sjælland igen.

Gitte og Bodil har været så søde og tilbyde at arrangere disse ture, og er man interesseret så kan man melde sig ind i gruppen på Facebook, som hedder GH minitræf på Sjælland. I gruppen vil der blive orienteret om datoer og mødested mv, samt der vil blive slået billeder op fra de forskellige træf.

Vi håber rigtig mange har lyst til at deltage, så både 2 og 4-benede kan få nogle hyggelige og dejlige timer sammen.

Gitte og Bodils invitation lyder:

Har du lyst til at mødes og gå tur med andre grækerejere? - Alle nationaliteter er velkomne.

Så vil vi, Bodil og jeg, lægge ud med en form for turplan, som bliver med en hverdags - og weekendtur. På hverdage går vi kl 10:30 Og i weekenden kl 13:30.

Det vil blive forskellige steder turene går ud fra. Afhængigt af hvad stemningen er til, må vi tilrette efterhånden.

Som udgangspunkt er det med hunde i snor, men steder til frit løb vil også findes, dog ikke ture i deciderede hundeindhegninger.

Vi starter ud med Herstedhøje området ons.d.16/9 -20 kl 10:30 Parkering ved Albertslund Lilleskole, Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund.

Og igen søn.d.11/10 -20 kl 13:30

hvor vi går på Ishøj Strand - kør forbi museet Arken, til højre i den lille rundkørsel, og følg vejen til venstre, til asfaltparkeringen ved de små huse.

Tiden er afg. tid, så kom gerne 5 min før.

Vi påtænker, at drikke kaffe enten undervejs, eller til slut, så medbring gerne kop til dig selv og vand til hunden - måske er der også en bid kage.

Håber at vi ses derude på turene - Bodil og Gitte.

   
TRÆF I JYLLAND  

TRIGE

Græske Hunde mødes den første lørdag i hver måned kl. 13.00 i Trige hundeskov til leg og hygge. Trige hundeskov er et indhegnet areal med et lille vandhul, ung skov og et overdækket bord/bænke område.

Læs mere om Trige Hundeskov

Link til Facebookgruppe

 
   
TRÆF PÅ FYN  

TÅSINGE HUNDEPARK den 2. søndag i hver måned, kl. 14:00-16:00
Læs mere om Tåsinge Hundepark

og

KATTEBJERG HUNDESKOV
Søhusvej 203, Næsby Hovedbroby - datoer for nye træf er på vej ...

 
   
   

 

 

 

© 2013 Graeske Hunde, Denmark - CVR 30741765 - All Rights Reserved - Designed by Marianne Wehlast